Andre landes syn på Skandinavien

A quick guide

De fleste jeg støder på, tænker på Skandinavien som en meget rig og velfungerende region. En del ved også at vi har et meget højt skattetryk, og høje priser på stort set alt. Men derudover ved de faktisk ikke så meget om os.

Her lister jeg et par ting jeg har hørt en del gange, og som du muligvis skal forberede dig på også at høre.

Xenofobi

Du skal ikke blive overrasket, hvis folk fra andre lande, der kender lidt til Skandinavien, opfatter især Danmark og Norge, som xenofobiske, måske endda racistiske.

Du kan vælge at forsvare det, eller lade være, for selvfølgelig er noget af spekulationen ubegrundet. Men fuldkommen ubegrundet er den ikke. Højrefløjspolitik har et relativt stort følge i Danmark.

Kigger man tilbage på bare de seneste to årtier har vi en række sager, der i en del lande er endt i uheldigt lys. Det drejer sig selvfølgelig om håndtering af flygtningekrisen - uanset om man er enig i håndteringen eller ej, så har det ikke været god PR for Danmarks åbenhed til verden.

Så skal man selvfølgelig heller ikke glemme at "smykkeloven" fik stor international omtale, og måske størst af alt var Muhammed-tegningerne i midten af 00'erne.

Danskere er ubehøvlede

Det er ikke altid nemt for udlændinge, at falde i snak med danskere.
Et godt eksempel på en sådan misforståelse, er at vi kun meget sjældent benytter titler som "De", "Dem", "hr.", "fru" og "frøken". For en person fra en nation hvor det bruges flittigt, er første indskydelse, at det er meget uhøfligt, at undlade. Men for os danskere, er det jo blot et spørgsmål om at vi ser hinanden som ligesindede.

Tillige, er der en opfattelse - som nok er korrekt - at danskere er meget svære at komme ind på livet af. Men tilgengæld, at vi, ligesom så mange andre, er venlige og rare, når først det lykkes at bryde barrieren.

Skandinavere er selvindbildske

Det var en torn i øjet på mange amerikanere, da Bernie Sanders i optakt til valgkampen i 2016, bragte Skandinavien, anført af Danmark, op som pragteksempler på at man godt kan forene det bedste af socialisme og det bedste af kapitalisme.

Siden da, har mange medier, enkeltpersoner og eksperter haft travlt med enten at modsvare "myten om Skandinavien". I bund og grund er sagen meget misforstået, for det mange hørte var "Skandinavien er utopisk og perfekt" - hvilket selvfølgelig langt fra er sagen - men de hørte ikke hvad der reelt blev sagt. At Skandinavien klarer sig faktisk ret godt p.t., og måske kan man lade sig inspirere af en idé eller to.

Jeg kalder det en 'torn i øjet på mange amerikanere' af den simple årsag, at mange (ikke alle!) håndterer idéen om USA som en nr. 2 eller værre, slet ikke kan lade sig gøre.

Min erfaring er samtidig: En diskussion om det betaler sig overhovedet ikke.

Det har dog været isoleret til amerikanere, at jeg har oplevet denne adfærd og opfattelse. Asiatere og europæere har generelt ikke noget problem med at anerkende Skandinaviens success, men det betyder ikke at hverken de er, eller du bør være, blinde for vores fejl og mangler.